I den senere tid er det i Viborg Stifts Folkeblad blevet beskrevet, at vore politikere arbejder med at fremrykke etableringen af en ny kunstbane, der kan afhjælpe presset på den eksisterende bane på Kirkebækvej.
Viborg Idrætsråd mener, at det er en god og konstruktiv løsning på den situation, der har været omkring banen på Kirkebækvej.
Følgende har der naturligvis været spekuleret i, hvor en ny bane skal placeres:
"Jeg har hørt forskellige bud på, hvor banen kan og skal ligge," forklarer Idrætsrådets Formand Preben Jensen: "Og jeg vil gerne henlede alles opmærksomhed på det forhold, at alle kommunenes fodboldklubber gennem det sidste 1½ år i fællesskab har udarbejdet en undersøgelse af, hvordan behovet for nye baner ser ud i kommunen. Den undersøgelse har ført til en prioriteringsliste for etablering af nye baner, som fodboldklubberne selv har været med til at bestemme. Derfor er det vel kun naturligt, at politikerne tager udgangspunkt i den liste, når de skal forholde sig til, hvor banen skal ligge. Og jeg har personligt stor respekt for, at politikerne lytter til idrættens egen stemme i sådanne beslutninger."
Preben Jensen tilføjer, at det ikke er overraskende, at såvel medier som enkelte interessenter byder ind med alternative placeringsforslag.